Freddy Greens Kaffe
Her hos Freddy Green tror vi på, at god kaffe handler om mere end bare et koffeinfix. Vi går op i kvalitet, smag og bæredygtighed. Derfor har vi taget os tid til at dykke ned i, hvad der gør vores kaffe unik, og hvordan vi sikrer, at hver eneste kop lever op til vores høje standarder.
Adskiller vores kaffeprodukter sig fra andre kaffebarer, både i kvalitet og i smagsoplevelse?
Mange andre kaffebarer bruger “the safe choice” – en mellemrist arabica, enten fra egen “private label produktion” eller fra store masseproducenter som f.eks. Illy. Hos Freddy Green er vi vilde med smagsfuld kaffe og har brugt meget længe på at finde den rette producent som forstår os og deler politikker ift. økologi, bæredygtighed og menneskerettigheder. Vi bruger et lille risteri på Sjælland som hedder Kaffeværkstedet.
Vores mørke rist er 50/50 arabica og robusta og er næsten så mørk ristet som den overhovedet kan blive. Dette giver en yderst kraftig og smagsfuld kaffe, som også bidrager med en del sødme.
Vi har desuden valgt også at have en lys rist som er noget mere let, syrlig men også frugtig, og er en helt anden oplevelse end den mørke rist. Den har en let krop, og vi ser den selv som en rigtig god “eftermiddagskaffe”, hvor vi ser den mørke rist mere som en god morgenkaffe, der får gang i det (derfor vi kalder den “Freddy’s dark slap in the face”)
Hvis du ikke er så meget til koffein, så har vi også en decaf espresso, som er helt fremragende. Denne er også mørk, men mindre mørk end vores mørke rist. Den er lækker, let og sød, og du kan altså ikke smage den er koffeinfri.
Ydermere, så har vi noget af det mest avancerede udstyr man kan få, til at kunne skræddersy den bestemte oplevelse vi gerne vil have, så den sidder i skabet hver eneste gang.
Du finder altså sjældent et mere nuanceret og veludført kaffeprodukt end her ved Freddy Green – det kan vi stå 100% inde for.
Hvilke hemmeligheder er der bag udvælgelsen af kaffebønner og dyrkningsprocessen, der bidrager til den unikke smag af vores kaffe?
Vi fokuserer på at få så mange parametre som muligt i spil, men vigtigst af alt er, at kaffen smager fantastisk. Kvaliteten af vores kaffe fra bonde til kop sikres af vores leverandør, som investerer betydelig tid og kræfter i denne proces. Dette betyder, at vores kaffe ikke altid kommer fra den samme gård, hvis en høst ikke lever op til forventningerne. Stabilitet er altså et keywords for os, og vores mørke rist har vi nu ført i 7 år, uden den mindste slinger i valsen.
Hvad er vores tilgang til bæredygtighed og ansvarlig kaffeproduktion, og hvordan implementerer vi disse værdier?
Vi har en klar aftale med vores leverandør om at vores kaffe skal både bæredygtig og forsvarligt produceret som muligt. Dette indebærer bl.a. at kaffen produceres uden pesticider og kemikalier, at flere af farmene er med i non-profit organisations som sikrer gode arbejdsvilkår og lønninger til medarbejderne på farmene, kvinders ret til at blive hørt og til at have et hjem med vand og el og generel ligestilling, ingen børnarbejde, m.v.
Kan du fortælle om en særlig signaturkaffe eller en sæsonbestemt kaffe, som vi er særligt stolte af, og hvad der gør den unik?
Vores mørke rist lavet som enten espresso, cortado eller cappuccino høster store roser. Faktisk bliver den komplimenteret af både italienere, hvor espresso jo stammer fra, og omtales som en ud af to af de absolut bedste kaffer i Aalborg. Det er vi selvfølgelig meget beærede over, men også selvsikre nok til at erklære os enige.
Hvordan engagerer vi os med vores kunder for at forstå og imødekomme deres behov og præferencer, når det kommer til kaffe?
Vi stræber efter at tilgodese så mange præferencer som muligt ved at tilbyde et bredt udvalg af ristninger og mælkealternativer samt at spørge ind til den enkelte gæsts ønsker og behov.
Vi har brugt mange ressourcer på at oplære vores super skarpe hold af bowlere til at producere kaffen efter vores standard, og vi stiller høje krav til hver enkelte kop.
Det handler rigtig meget om at læse hvilken person vi har med at gøre. Nogle er meget interesseret i at prøve nye ting, og der har vi altid nogle forskellige forslag til at udvide en gæsts horisont. Vi spørger også tit ind til hvilken kaffe gæsten er vant til at drikke, og så kan vi imødekomme dennes behov. Det er vigtigt for os at hver enkelte gæst får lige nøjagtig den ønskede kaffe, uden at måtte nøjes eller gå på kompromis.
Hvad er vores vision for fremtiden for Freddy Green, og hvordan ser vi os selv fortsætte med at skille os ud i det konkurrencedygtige kaffemarked?
Vi vil altid have fokus på vores kaffe og vil fortsætte med at følge med i udviklingen, fastholde vores bestsellers og udforske nye muligheder. Vores chefbarista Mikkel bruger meget tid på at holde sig opdateret og uddanne sig selv og vores personale for at sikre, at vi altid leverer en kaffeoplevelse af højeste kvalitet, også når vi åbner i større byer end Aalborg.