fbpx Skip to main content

FREDDY'S COFFEE

- life is too short for bad coffee

Holdet bag Freddy Green har altid haft en stor passion for god kaffe.

Med en erfaring på mere end 12 år i kaffebranchen, kan du altså være sikker på at du får en kop kaffe der passer perfekt til dine behov.

God kaffe definerer vi som kaffe der er produceret i god ånd, så grøn og bæredygtig som muligt, og ikke mindst med en fremragende smag, som er skræddersyet til dine præferencer.

Derfor tilbyder vi flere forskellige slags kaffe, og uanset om det er filterkaffe, flat white eller blot en dobbelt espresso, så lover vi at den er lavet med kærlighed, nøjsomhed og passion, og vi bestræber os på at lave den lige som du vil have den.

For den sene kaffedrikker, den koffeinundvigende eller blot dig der er afhængig af smagen, så serverer vi også koffeinfri som en af de eneste i Aalborg!

Vi mener at god kaffe

er en nødvendighed i dagligdagen...

…og den luksus vil vi gerne tilbyde til alle.
Vi mener at der er 

3 store faktorer

når det kommer til en god kop kaffe…

UDSTYRET

Vi er nok lidt nogle gearfreaks når det kommer til udstyr, så derfor har vi været ude og hente en af de bedste maskiner på markedet, nemlig en Faema President GTI. Faema er et af de største brands på verdensplan når det kommer til espressomaskiner, og vi har simpelthen fået leveret deres bedste espressomaskine.

Det resulterer også i at vi kan sikre en høj kvalitet, uanset hvem der laver din kaffe!

BARISTAEN

Vi er også lidt vilde med uddannelse og nørderi. Det kommer sig af, at Frederik er lidt af en kaffegeek selv. Der skal være smæk på kaffen, og kæles for detaljerne, når kaffen bliver serveret på Freddy Green. Frederik har over 15 års erfaring og går op i, at kaffen, såvel som vores baristaer, lever op til den højeste standard.

BØNNERNE

At vælge bønner er en kæmpe verden at dykke ned i. Vi har dog forsøgt at holde det simpelt og overskueligt, og stadig ramme så bredt som muligt; To forskellige slags espresso (en lys og en meget mørk) og én decaf espresso.

Der er altså noget til dig, omend du er til det lyse frugtige blend eller til den mørke intense smag.

Freddy’s Coffee

Freddy’s dark slap in the face (Espresso)

Denne mørke rist er en kendt og elsket spiller fra det tidligere We Feat. Den byder på en kraftfuld og intens, men samtidig sødlig smag, og efterlader en dejlig eftersmag af bl.a. chokolade, cedertræ og sød tobak.

Kaffen er en blanding af økologiske bønner fra Honduras og en af de fineste Robustaer fra Indien, og indeholder desuden ekstra koffein og antioxidanter.
Bruger du normalt sukker i din kaffe, vil vi anbefale dig lige at smage på denne før du tilføjer sukkeret – 5 ud af 10 dropper sukkeret i netop denne fremragende kaffe.

Denne kaffe har vundet mange hjerter og er en sikker vinder ligegyldigt tid og sted.

Den lyse rist - Freddy’s Hipster coffee (Espresso)

Denne lyse rist er fra de højere luftlag i Kenya. Som nogle kaffeentusiaster måske ved, er Kenya det ypperste når det kommer til produktion af kaffe. En god blanding af den righoldige vulkanske jord, stabile temperatur og masser af vand gør kaffen helt unik. En dejlig let kaffe med forfriskende noter af citrus og bær. En moderne og populær kaffe, som får dig til at få lyst til bare liiiiiiige én kop mere.

DECAF

Vi har brugt mange kræfter på at finde frem til den perfekte decaf. Denne er ikke bare et skvæt sort vand, men den smager rent faktisk af kaffe – og ikke bare kaffe, men GOD kaffe. Den er dyb i sin smag og fyldt med lækker aroma. Nogle vil sågar påstå, at du ikke vil kunne smage forskel på, om der er koffein i eller ej.

Det er den ideelle løsning for dem, der ønsker at nyde kaffens rige smagsnuancer uden koffeinens, til tider, ubehagelige bivirkninger.

But first… Coffee!